
Her finder I overnatningssteder med tagteltet
At rejse med et tagtelt giver følelsen af frihed til at være mere fleksibel og spontan og tage på uventede eventyr. At tage på kør-selv ferie med et tagtelt kan noget særligt. Bare at kunne pakke sin bil og køre derud ad mod nye himmelstrøg.
For nogen kan det dog være vanskeligt at finde et ideelt og lovligt sted at parkere med sit tagtelt, hvis ikke man ønsker at benytte en campingplads eller autocamperplads. Regler for overnatning uden for campingpladser er forskellige fra land til land. Nogle steder er det helt forbudt, andre steder må man, hvis man har fået lov – det kan være en jungle at finde rundt i.
Med denne lille guide har vi gjort det nemt for dig at læse om reglerne for overnatning med et tagtelt.
Overnatning på offentlige parkeringspladser
Du må som udgangspunkt altid overnatte på offentlige parkeringspladser. Hvis man derimod indtager et område på parkeringsarealet for en periode, med andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i længere tid, slå lejr, have opslåede fortelte o.lign. betragtes opholdet som campering; Kilde: Naturstyrelsen. Dette gælder også for biler med tagtelte. Der sondres i lovgivningen mellem at ”campere” og at ”raste”. At raste betyder, at man parkerer for at hvile sig – fx hvis man sover, slapper af eller indtager mad, med henblik på at kunne fortsætte sin kørsel forsvarligt. Vær dog opmærksom på, at “raste” udelukkede må foregå bag rattet. Det er altså ikke lovligt at slå tagteltet op, og “raste” deri. Det er i øvrigt vigtigt, at man holder sig inden for båsen og at skiltning overholdes, altså må der ikke stå en stige eller lign. udenfor båsen. Er der fx en tidsbegrænsning på under 24 timer, må der ikke overnattes overhoved.
Med andre ord:
- Overnatning i et tagtelt, herunder campering, skal udelukkende finde sted på camping- og autocamperpladser, og ikke på en rasteplads.
- Det er tilladt at “raste” på offentlige parkeringspladser, men KUN bag rettet, og kun så længe køretøjet kan holde sig inde for parkeringsbåsen. Det er altså ikke lovligt at slå tagteltet op på en offentlig resteplads, for at få et par timers søvn.
Camping- og autocamperpladser i Danmark
I Danmark har vi rigtig mange fantastiske campingpladser. Her har man adgang til alle de nødvendige faciliteter. Med et tagtelt kan man ofte “nøjes” med en teltplads, som giver en billigere overnatningsmulighed, da man ikke har behov for strøm mv.
De fleste campingpladser har efterhånden fået såkaldte stellplatz, hvor fx autocampere kan parkere, overnatte og campere. De er lavet, så det er nemt at komme til og fra, uden det generer de øvrige gæster på campingpladsen. Nogle gange kan biler med tagtelte benytte disse pladser. Vi anbefaler, at man altid spørger først. Dansk Autocamper Forening har lavet en fin liste over mulige overnatningssteder – se listen her.
I Danmark er reglerne for overnatning med et tagtelt stadig ret strenge. Vi har vi ikke allemandsret som i vores skandinaviske nabolande. Når det er sagt, oplevede vi en tendens under Coronakrisen, at flere Kommuner etablerede overnatningssteder bl.a. på lystbådehavne. Pladserne er primært tiltænkt Autocamperen, men vores erfaring er, at mange med tagtelte også får lov til at overnatte på mange af stederne. Det koster ca. 160 kr. pr. nat og desuden har du adgang til havnens faciliteter såsom toilet og bad. Mange af stederne har de skønneste havudsigter samt fantastiske udendørsarealer med grillpladser og bænkesæt.
Overnat i Moster Grethe’s indkørsel
Med et tagtelt kan man let tage på familie- og vennebesøg og overnatte i tagteltet i indkørslen. De fleste tagtelte fylder ikke mere end bilen, og den medfølgende stige gør det let at kravle op i seng.



Overnatning med tagtelt i Europa
Tagteltet er placeret på tagbøjlerne, og bilen er pakket med sommertøj og ferieglade børn. Turen går ned gennem Europa, der byder på et væld af oplevelsesmuligheder. Men hvor kan man overnatte? Ønsker man ikke at gøre brug af campingpladserne på sin vej, kan du læse om reglerne for camping uden for campingpladser i Europa her.
Nyttige apps til din rejse med tagtelt
Park4night og Stellplatz Europe er begge internationale apps, som giver et fint indblik i parkerings- og sovemuligheder, samt hvor den nærmeste camping- eller autocamperplads findes. I Park4night registrerer og anmelder folk også steder, de har overnattet. Vær dog opmærksom på, at det ikke altid er ensbetydende med, at det er lovlige overnatningssteder. CAMP ON TOP anbefaler altid, at stedet tjekkes inden det benyttes. Begge Apps er nemme bruge, og der kan nemt findes en holdeplads med havudsigt, en plads i et bestemt område – eller hvad ønsket end måtte være. Rigtig god tur!