fbpx

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

GENEREL INFORMATION

CAMP ON TOP APS
Skovvejen 1, 9850 Hirtshals
Info@campontop.dk
(+45) 42 50 42 92
CVR: 42159336

Betalingsmetode & Priser
CAMP ON TOP modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, Mastercard og MobilePay. Der opkræves ingen gebyrer ved brug af Dankort, Visa, Visa Dankort og Visa Electron.

Kommunikationen mellem dig og vores betalingssystem er sikret med SSL (Secure Socket Layer). Vores betalingssystem håndteres af Clearhaus/Quickpay, som er de eneste med adgang til dine betalingsdata. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

CAMP ON TOP gør sit yderste for at viderebringe korrekte oplysninger om produkterne, men fejl kan ske. Der tages forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser, samt for udsolgte varer. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Alle priser er i danske kroner inklusiv moms, men eksklusiv eventuelle fragt omkostninger.

Levering & Forsendelse
Leveringstiden for din ordre er ved lagervarer er 1-5 dage. Ved køb af tagtelte, se under afsnittet “Køb af tagtelt”.

Du kan vælge en af følgende leveringsformer:

  • Levering til pakkeshop
  • Omdeling til privat
  • Afhent selv hos CAMP ON TOP efter aftale

Vi leverer kun til Danmark, gælder dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Vi bestræber os altid på, at afsende din pakke inden for 1-3 hverdage. Vi sender pakker mandag-fredag.

Ved afhentning i vores Showroom sender vi en e-mail, når varen er klar til afhentning. Ved lagervarer kan varen typisk hentes samme dag på adressen: Skovvejen 1, 9850 Hirtshals.

Ved modtagelse af bestilte varer, bør pakkens indhold altid kontrolleres for fejl og mangler.

Hvis du ikke afhenter din pakke i din bestilte pakkeshop inden for 7 kalenderdage, og den derfor kommer retur til os, trækker vi et gebyr på 70,- fra din ordre.

Emballage
CAMP ON TOP vælger i vid udstrækning, alene af miljømæssige hensyn, at genbruge papkasser som ydre emballage, ved forsendelse af flere varer. Den enkelte vare ligger naturligvis stadigvæk i sin original emballage.

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du gør dette ved at kontakte os på info@campontop.dk. Herefter sender vi en returformular. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen

Bemærk: særlige regler for tagtelte – se under afsnit “KØB AF TAGTELT”  

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb, samt den fremsendte returformular.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til: CAMP ON TOP, Skovvejen 1, 9850 Hirtshals.

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

Refusion
Vi udbetaler kun pengene retur via vores system, og derfor kun til det kort du har benyttet da du foretog købet. Vi kontakter dig, hvis der er problemer med tilbageførsel. 

Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af varen fra købers side.
Hvis varen skal ombyttes, eller købet skal ophæves, skal du levere varen tilbage, så varen fremstår som ny ved modtagelsen. Hvis varen fremstår brugt eller er beskadiget, skal du betale for værdiforringelsen. Vi vurderer en eventuel værdiforringelse.

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Reklamationer informeres til CAMP ON TOP pr. mail og sendes efterfølgende til:

CAMP ON TOP
Skovvejen 1
9850 Hirtshals

Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Dine oplysninger bruges til gennemførelse af din bestilling. Det vil sige, at vi kan trække penge for dit køb, sende dig en ordrebekræftelse og en mail, når varen er afsendt, samt sende varen ud til dig.
Hvis du reklamerer eller beder om omlevering, skal vi bruge dine kontaktoplysninger for at kunne registrere din henvendelse og gennemføre udbedring eller en ny levering.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@campontop.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

KØB AF TAGTELT

Betaling
Vi er som udgangspunkt ikke lagerførende af vores tagtelte. Ved køb af et tagtelt bestilles varen hos vores leverandør efter betalingen er registreret.

Ved bestilling af tagtelte deponeres 1/3 del af salgsprisen som ikke refunderes ved en annullering af ordren.  

Alle vores priser på tagtelte er ekskl. fragt.

Levering
Ved køb af et tagtelt er leveringstiden typisk 7-10 hverdage, efter ordren er modtaget og betalt. Tagtelte afhentes på vores udleveringsadresser i enten Skive eller Hirtshals. Vi giver besked når tagteltet er klar til afhentning.

Husk at noter i ordren ved checkout, hvor du ønsker at afhente tagteltet, eller kontakt os straks efter bestillingen er gennemført. 

Ønsker du tagteltet leveret til din hjemmeadresse skal du kontakt os på info@campontop.dk. Bemærk at du selv skal betale for fragtomkostningen ved levering til din hjemmeadresse.  

Ønskes der en forsendelse til et andet land, er du velkommen til at kontakte os – så finder vi en løsning.

Bemærk, at leveringstiden er vejledende og afvigelser kan forekomme, hvilket der ikke ydes kompensation for. Hvis den forventede leveringstid ikke kan overholdes, vil du som kunde blive informereret. CAMP ON TOP er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos transportleverandør.

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du gør dette ved at kontakte os på info@campontop.dk. Herefter sender vi en returformular. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

Returnering af tagtelt
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Bemærk at tagteltet skal returneres i original og ubrudt emballage. Efter returnering, på afsenderens regning, tilbagebetales varens pris.

Ønsker du at bruge din fortrydelsesret, skal du sende en mail til info@campontop.dk med følgende oplysninger:

  • Det produkt du ønsker at returnere
  • Ordrenummer
  • Dit navn
  • Din email
  • Telefon nr.

UDLEJNING AF TAGTELT

Betaling
Ved leje af et tagtelt trækkes pengene på din konto så snart ordren er gennemført.

Depositum
Der opkræves 1000 kr. i depositum ved bestilling af et tagtelt på CAMP ON TOP. Dette beløb refunderes efter aflevering og gennemtjek. Afleveres teltet ikke i samme stand som modtaget, vurderer vi en eventuel omkostning. Dækker omkostningen ikke de 1000 kr., informerer vi lejer herom, og et efterkrav sendes.

Forsikring
Lejer skal sørge for at have sine private forsikringer, efter gældende love, på plads ved evt. skade eller andre uheld vedr. tagteltet. Det er lejers ansvar at sørge for, at de korrekte forsikringer er på plads inden udlejning. Skyldes skaden forkert håndtering fra udlejer, dækker CAMP ON TOP’s forsikring.

Montering
CAMP ON TOP hjælper med at montere dit tagtelt. Forvent, at du skal give en lille hånd med. Vi gennemgår teltet, inden I kører afsted, så I ved, hvordan teltet tages i brug.

Eksisterende skader
Kendte skader på tagteltet skal oplyses af udlejer ved udlevering.

Afhentning/Aflevering af tagtelte
Afhentning skal ske mellem kl. 14.00 og 17.00 på afhentningsdagen og leveres senest kl. 12.00 på afleveringsdagen.
Tilbageleveringen af det lejede telt skal ske til den fastsatte tid, som registreret ved bookingen. Lejer skal give udlejer besked om afleveringstidspunk enten telefonisk eller pr. sms, senest dagen inden aflevering.
Ved ønske om forlængelse af lejeperioden skal udlejer kontaktes og godkende forlængelsen. Ved overskredet leveringstid er lejeren erstatningspligtig for tab som følge af overskredet tid, og vil blive efterfaktureret for den overskredne periode.

Tagteltet er altid lejerens ansvar, også hvis teltet afleveres udenfor normale åbningstider.
Telt og øvrigt grej, der er lejet af CAMP ON TOP, skal afleveres i samme stand som ved afhentning. Tagtelt og alt tilbehør, der følger med det udlejede telt, og som CAMP ON TOP skal have retur, skal afleveres fuldt funktionsdygtigt og rengjort. Evt. skader og almindelig slitage skal informeres straks ved aflevering af hensyn til en eventuel forsikringssag.

Fortrydelsesret
Fortryder du en booking, skal du aflyse bookingen via e-mail eller pr. telefon. Du kan aflyse op til 14 dage inden afrejse og få det fulde beløb refunderet. Aflyses eller flyttes bookingen senere end 14 dage inden afrejse, refunderes kun de 1000 kr., som der opkræves i depositum. Hvis lejer ikke ønsker at gøre brug af hele lejeperioden, gives der ikke penge retur.

Dyr
Det er desværre ikke tilladt at have dyr med i teltet.

Rygning
Der må ikke ryges i teltet.

Åben ild i og i nærheden af teltet
Der må ikke tændes nogen form for ild i og i nærheden af teltet. Hold god afstand til teltet, såfremt der tændes ild/bål.

Tagbøjler og vægt
Det er lejers eget ansvar, at tagbøjlerne er korrekt monteret inden ankomst, og at disse passer til bil og tagtelt. Det er lejers eget ansvar at undersøge, om teltets vægt passer til bilen.

Overdragelse
Lejer og udlejer gennemgår og underskriver lejekontrakten inden udlejning. Lejer skal fremvise gyldig legitimation ved afhentning. Kørekortnummer noteres i lejekontrakten ved afhentning.

Du ved det ikke endnu
– men du bli’r (kæmpe) fan…

Hvis du ikke har prøvet et tagtelt før, så kan det måske lyde kompliceret, besværligt og svært. Men sandheden er, at det er det slet ikke. Og når du først har prøvet det én gang og set, hvor let det er, vil du elske det!

Vi bestræber os på at gøre det nemt og bekvemt for dig at tage på eventyr. Derfor hjælper vi dig med at montere dit tagtelt på bilen, når du lejer hos os. Det eneste, du skal sørge for, er at have installeret de rette tagbøjler på bilen. Når først tagteltet er monteret, er det bare at trille afsted – hvorhen du vil, og hvornår du vil.

TA’ DIT TAGTELT MED TIL VAN LIFE & BARBEQUE 2022

Af Lotte Gaardboe
Oplev en weekend med super stemning, flotte vans og fantastisk natur.Vi er klar til at udstille med vores tagtelte til… Læs mere

Danmark er klar til dig

Af Lotte Gaardboe
Vi ved godt, det kan være fristende at hoppe på et fly og tage til Sydens varme himmelstrøg, når ferien… Læs mere

Vi er blevet forhandler af THULE

Af Lotte Gaardboe
Endnu et tagtelt mærke er landet hos CAMP ON TOP. Thule tagtelte er fremstillet til enhver sæson, ethvert forhold… Læs mere

Ikke noget campingudstyr? Intet problem – læs med her

Af Lotte Gaardboe
Rejs simpelt, og tag kun de mest essentielle ting med. At holde ferie med et tagtelt indebærer ikke nødvendigvis en… Læs mere